Protected: Open eller non-contact (anonym) sæddonor? Dette skal du overveje, når du vælger donor.

This content is password protected. To view it please enter your password below:

Open eller Non-contact (anonym) sæddonor? Dette skal du overveje, når du vælger sæddonor.

Der er flere ting, du skal tage stilling til, når du vælger at få et barn med hjælp fra en sæddonor. Et spørgsmål du uden tvivl kommer til at stille dig selv er, hvordan vælger jeg, om sæddonoren skal være Open eller Non-contact (anonym)? Valget får senere indflydelse for dit barns mulighed for at få sæddonorens identitet udleveret. For at give dig de bedst mulige forudsætninger, for at vælge den type donorer der er rigtig for din familie, har vi spurgt psykolog, Henriette Cranil, til råds. Henriette Cranil har specialiseret sig i at vejlede solomødre til børn af sæddonorer.

Hvad er forskellen på Open og Non-contact (anonym) sæddonor?

Den eneste forskel der er mellem en Open sæddonor, og en Non-contact sæddonor, er muligheden for, at dit barn kan få sæddonorens identitet udleveret, når barnet bliver myndigt. Uanset om du vælger en Open eller Non-contact (anonym) sæddonor, kan du få de samme detaljerede oplysninger om sæddonoren. En donorprofil indeholder blandt andet beskrivelser af donorens helbred og familiens sygdomshistorik, personlige og fysiske karakteristika, mv. Du kan læse mere om donorprofilerne her.

Open sæddonor

  • Detaljerede oplysninger om sæddonoren i en online donorprofil
  • Når dit barn fylder 18 år, kan barnet kontakte sædbanken og få udleveret donors identitet. Det er kun barnet, der kan få donors identitet at vide

Non-contact (anonym) sæddonor

  • Samme detaljerede oplysninger om sæddonoren som gør sig gældende for Open donorer
  • En Non-contact (anonym) sæddonor ønsker ikke at udlevere sin identitet

Hvordan vælger jeg, om sæddonoren skal være Open eller Non-contact (anonym)?

Der er intet rigtigt eller forkert valg, når du skal vælge mellem en Open eller Non-contact sæddonor, og begge donortyper er lige meningsfulde. Når du træffer valget mellem en Open og en Non-contact sæddonor, skal du være bevidst om, at du tager et valg på vegne af dit barn, som ikke kan gøres om. En sæddonor kan ikke skifte fra at være Non-contact, til at blive Open sæddonor, eller omvendt. Det er derfor en god idé, at du tænker begge muligheder igennem, og gør dig det klart, hvorfor du vælger, som du gør.

Hvad betyder valget af sæddonor for mit barn?

Ifølge psykolog Henriette Cranil, påvirker det ene valg ikke dit barn mere positivt eller negativt, end det andet: “Dit barn påvirkes af mange forskellige omstændigheder, relationer, og betingelser, og bliver ved med at udvikle sig hele deres liv. Børns identitet bliver i høj grad påvirket af alle de mange faktorer, der rent faktisk er til stede i deres liv – forældre, eventuelle søskende, institutionsliv, skolegang, og graden af omsorg og inddragelse, for blot at nævne nogle få af faktorerne. Dit barn kan, med andre ord, blive påvirket ad andre veje, end lige præcis det, at der er tale om en sæddonor, man aldrig vil få et personligt forhold til ” Fortæller Henriette Cranil.

Om du vælger en Open eller Non-contact donor, er helt op til dig, men vi råder dig til at være afklaret med beslutningen, og at turde tage samtalerne, når dit barn begynder at stille spørgsmål. Med årsagerne bevidst har du et godt udgangspunkt for at give dit kommende barn gode og velovervejede svar om dit valg.

Kommer mit valg af sæddonor til at påvirke mit barn?

Det er helt naturligt, at dit barn vil komme til at stille spørgsmål, der handler om deres biologiske ophav. Det kan være spørgsmål som, “Hvor har jeg mine læbers form fra?” eller, “Hvor har jeg mit særlige temperament fra?”. Og mere reflekterende: “Ved sæddonoren, at jeg eksisterer?”. Mange af disse spørgsmål er besvaret i de donorprofiler, som er tilgængelige for forældre og børn og er ens for både Open og Non-contact sæddonorer. Opstår der spørgsmål, som ikke kan besvares her, har hverken børn af Open eller Non-contact donorer krav på at få deres spørgsmål besvaret af donoren. En Open donor forpligter sig kun til at udlevere sin identitet – ikke til en relation med børnene.

Henriette Cranil fortæller, at det generelt for disse børn er vigtigt, at de lærer at acceptere, at de er børn af en sæddonor. De skal lære at forholde sig til, at de ikke kender deres biologiske ophav, og for børn af en non-contact sæddonor gælder det også, at de ikke vil have mulighed for at få hans identitet udleveret.

“Det kan være en gradvis proces at acceptere, at man er barn af en donor, og det kan hjælpe børn af en donor at dele processen med en fortrolig, der respekterer og deltager i refleksionerne. Børnenes følelser skal imødekommes, accepteres og støttes. En del af denne støtte kan være blot at lytte til tankerne og følelserne. En anden del af støtten kan være at deltage i refleksionerne: Hvorfor optager spørgsmålet dig? Og hvordan ville det være, hvis du kendte svaret?” fortæller Henriette Cranil.

Vær ærlig om barnets ophav, uanset hvad du vælger

Det helt afgørende for dit barns trivsel og identitetsfølelse er, at der er åbenhed om barnets ophav hos de nærmeste, fortæller Henriette Cranil. At barnet kender til sit ophav, og at du som forælder kan rumme både de positive og de negative tanker og spørgsmål.

“Vi ved, at det kan være svært for et barn, hvis forældrene holder det hemmeligt, at de er barn af en sæddonor – eller at far ikke var den far, man troede. Det kan få indflydelse på børnenes identitetsfølelse,” forklarer Henriette Cranil.

Grunden til at hemmeligheden kan påvirke børnenes identitetsfølelse er, at der er tale om et grundlæggende tillidsbrud, og en livs- og identitetshistorie, der skal skrives helt forfra. Henriette Cranil råder derfor forældre til børn af en sæddonor til at tale åbent med barnet, om deres biologiske ophav, allerede fra 2-års alderen. På den måde bliver det, at være kommet til verden ved hjælp af en sæddonor, en integreret del af barnets livsfortælling helt fra starten.

“Dialogen med de helt små børn, omkring hvor de kommer fra, bør være enkel og faktuel. Senere i barnets udvikling kan samtalen indeholde flere tanker, følelser, og måske kritik, som en sund del af det at vokse op med donorbaggrund som livsvilkår,” afslutter Henriette Cranil.